Artikler

MINE UNIKKE ​EVNER

Hvori ligger det unikke i mine evner?

De fleste er bevidste om eller har en mening om, at når man mærker smerter/skavanker, spændinger og lign. et sted i kroppen ja så hænger det sammen med mange andre steder i kroppen.

Når jeg har klienter på briksen og mine hænder arbejder andre steder end der, hvor du mærker ”skavanken” så er der mange som udtrykker: ”Ja, det hænger jo sammen det skidt”

Ja, det gør det. Og det er der mange videnskabelige beviser på både indenfor de traditionelle behandlingsmetoder samt indenfor de mere utraditionelle/alternative metoder.

Det er jo ikke nogen hemmelighed, at jeg har erhvervet erfaring og viden indenfor begge områder, hvilket i den grad er unikt.

Klik her for at læse mere

Med mine efterhånden mange uddannelser ( Fysioterapeut, KST terapeut, Rosenterapeut, akupunktør , energi og manifestation) og 30 års erfaring både med behandling, kropsarbejde samt selvudvikling og energiarbejde, arbejdet med mennesker individuelt og på hold, så sidder denne viden om, at tingene hænger sammen, ikke blot i hovedet.
Nej, det er simpelthen en kombination af viden- i hovedet, erfaring og så den unikke del jeg faktisk er “blevet givet ovenfra”: At mine hænder faktisk selv ved, hvor de skal flytte sig fra og til på din krop, når du ligger på min briks.

Har du brug for en forklaring så læs endelig videre.
Det unikke kommer først nu!!!

​For år tilbage, da jeg næsten var nyuddannet fysioterapeut var jeg lagt ned i en personlig krise med sygdomsperiode som følge. I denne periode var der både psykiske og rent kropslige/fysiske reaktioner. ( Det hænger jo sammen det skidt!!)
​Jeg vågnede så en morgen med en følelse af at have fået en slags besked med en vished om, hvad jeg skulle gøre ved mig selv. Ja, du læste rigtig!​

Jeg gav mig ligesom hen til denne form for trance-agtige tilstand, hvor mine hænder nærmest ”tog over af sig selv” og begyndte at trykke rundt forskellige steder på min krop. Min mave snakkede voldsomt med som en reaktion på frigørelse af energi/forløsning af blokeringer- ja og osse rent følelsesmæssige indsigter fik jeg derigennem serveret via denne egenbehandling.​

På dette tidspunkt blev det jo for mig selv meget klart, hvordan det hele hænger sammen. Og det blev en stor hjælp på egen krop at mærke det hele virke, eftersom jeg kunne være med til at få mig selv i balance både fysisk og følelsesmæssig.

Det var dog noget overvældende for mig, og jeg fortalte det ikke til så mange, eftersom jeg som ret ny i fys-kredse følte, at jeg nok hellere måtte holde mig til de ting ”der var videnskabelige beviser for” – og janteloven var jeg jo osse ”befængt af” : Man skulle jo nødig tro man var noget og kunne noget, når man nærmest ingen erfaring havde som fys.

Så det hele blev af mig jo nærmest ”pakket ned og gemt væk” med en slags følelse indeni af skyld og skam over på en sådan måde nærmest at have ”set lyset”.

Jeg gik i gang med ”den vej man nu skal gå” som nyuddannet fysioterapeut, tage de kurser, ”som man da skal have” og de jobs,”som gir den rette erfaring”

Så fint at erhverve viden og kunnen via den vej. Det har givet mig rigtig meget. Og efter hvert kursus har jeg altid gjort meget ud af at bruge det lærte, få det ud i praksis, ind i mine hænder og på den måde bruge megen tid med det nye.

Det har dog altid endt op i, at det hele udviklede sig til ”min egen måde”. Hermed mener jeg, at mine hænder altid ville blande sig- ligesom ”gøre det selv” og jeg har ”modtaget beskeder” om, at nu skal jeg tjekke den og den del af kroppen med mine hænder undervejs. Spørge klienten til det ene og det andet i deres liv, deres følelser osv osv.

De seneste 10 år især er der så virkelig mere og mere åbnet op for denne ligesom ”spirituelle del”. Åbnet op ind til den del af mig, som jo egentlig ved, hvad sammenhængen er og ved, hvad der skal gøres.

Mine hænders ”intelligens” har fået frie tøjler og dette er virkelig en stor befrielse.

En befrielse fuldt ud at stå ved den del af mig selv. Det er så fantastisk.
Og ved ”at blive sat fri” så kommer der endnu mere af mig til syne. Mere af det, som jeg med skyld og skam har måttet lukke ned.

Det er så powerfuld og så unikt, hvad jeg både med og uden mine intelligente hænder nu har at tilbyde.
Det drejer sig i den grad om kærlighed, at åbne sit hjerte og turde stå frem som den man er!
Det unikke er så, at ”Du er unik”, ”Alle er unikke”. Tør du stå frem med dit unikke?
Jeg kan hjælpe dig med at give slip, åbne dit hjerte, så du stråler som den unikke du er!!
Det starter med at din krop kommer i balance! Meget enkelt under intelligente hænder!

Kærlig hilsen Lisbeth

​​Synlighed og autensitet – styrke og sårbarhed

Følgende beretning har været undervejs indefra mit hjerte gennem de seneste dage- behovet for at dele noget, som virkelig kommer fra et dybt sted inde i mig, som at stå frem mere nøgen end nogensinde før- offentligt.
Det føles så vigtig for, at jeg kan komme videre med mit arbejde og mit livsformål.

For snart et halvt år siden traf jeg den beslutning at få min virksomhed på Facebook.

  • At blive synlig, komme ud af busken, give min mening til kende om dette og hint. Simpelthen at være autentisk helt indefra mit hjerte.
  • At komme frem med det, som jeg tror på og lægger vægt på privat og i min forretning- det har givet anledning til følelsen af glæde og styrke.

Jeg oplever nok egentlig ikke, at der overfor mig selv er kommet så meget nyt, – men det nye er, at der kommer mere ud.

Desuden har jeg fået en fornemmelse af, at mange kan nikke genkendende og måske gøre brug af alt det, som jeg deler- genkende noget i sig selv.

Klik her for at læse mere

En del reaktioner fra mine omgivelser har været meninger som at ”du har vist fået et nyt liv” og “hvordan går det med dit nye liv” andre mere forsigtige med ”spændende” osv osv.
Reaktionerne fra omgivelserne eller mangel på samme….. uanset hvad, så skulle det jo ikke være så betydningsfuld. Det er vel ikke så vigtig, hvad andre siger, mener og tror om mig og mine udtalelser.

Jeg er jo altså den jeg er og sådan er det! Slut prut!

Måske du selv kender det. At give sig mere til kende, at dele sig selv og sine overbevisninger med verden i håb om, at det kan vække genklang og give aha oplevelser derude, og især det, at komme frem med noget, som man ikke har fortalt til ret mange, noget som bare ikke ligner det, som normen og de fleste mener og føler…..ja, og så komme til at føle sig så anderledes…unormal osv osv

Jeg kender det fra mange tidligere perioder af mit liv, følelsen af at ”stikke ud”, være anderledes end de fleste. Give udtryk for det, der er anderledes. Og efterfølgende føle ekstra behov for at blive bekræftet, føle sig elsket, at høre til osv At blive ”ramt” af stor sårbarhed. Det, at åbne sig, give udtryk osv, det betyder nemlig osse, at man bliver meget åben overfor at ”tage ind” fra omgivelserne.

De sidste uger har netop været en sådan periode. Efter måneder med megen udadvendthed, komme ud af busken, dele min hverdag med mange kendte og ukendte via dette medie.

Denne noget mere ”offentlighed” har samtidig (som i så mange andre faser i mit liv) givet mig den følelse af sårbarhed. Behovet for ” at trække følehornene til sig” og så komme frem igen senere….måske også med et lille ønske indeni, ønsket om, at man da bare kunne være ”normal”, være som de fleste, komme til fornuft, og ikke være så forbandet anderledes.!​
Men igen må jeg konstatere: Jeg er mig! Jeg er altså måske ikke som de fleste, er måske unormal osv osv.
Men jeg forsøger i det mindste at forblive autentisk, og jeg lader være med ”at lade som om jeg er noget andet”
Så er det sagt!

Men der kommer mere af mig! Og jeg er kommet frem til, at nu må det briste eller bære. Måske resulterer de næste udsagn om mig selv i, at jeg simpelthen mister nogen, som står mig nær?? At jeg kommer til at opleve afvisning, opleve at ikke høre til, ikke føle sig elsket.

Jeg er kommet frem til, at så må det koste, hvad det koste vil af bekendtskaber/nære venner/familie/klienter osv. For jeg er den, jeg er, jeg tror på det, som jeg tror på, føler for det, som jeg føler for og jeg vil ikke spille skuespil og forsøge ”at være mere normal” end jeg er.
For jeg vil være tro overfor mig selv!

Jeg er nemlig:

-​sådan en, som tror på, at der er en større mening med, at være den man er her på jorden

-​sådan en, som tror på universets kraft, tror på Gud og tror på engle.

-​sådan en, som modtager hjælp ( privat og i mit arbejde) fra universet, fra Gud og fra engle, når jeg ber om det fra mit hjerte.

-​sådan en, som mærker energier, i mig selv og i andre og fornemmer, at få alt det igen, som jeg sender ud.

-​sådan en, som mærker i egen og andres kroppe, hvad tanker og følelser skaber af spændthed/afspændthed samt forårsager af mangel på flow/tilstedeværelse af flow i kroppens energi.

BUM sådan!!
Det var så godt at få alt dette sagt.!

Nu kan jeg arbejde videre med mit livsformål:

– at hjælpe dig til at turde mærke dig selv, dine følelser,

– at hjælpe dig til at stå frem i lyset og skinne, som den du er

– at hjælpe dig til at få givet slip på alt det, som blokerer dig i bare at turde være dig og leve dine drømme

– at hjælpe så mange til et sundere liv, ved at formidle min viden og erfaring mht de mest sunde og selvkærlige valg for dig

Tak fordi du kiggede med her. Det er så dejligt at blive set som den, jeg er.
Kærligst Lisbeth

​​Synlighed og autensitet – styrke og sårbarhed

Følgende beretning har været undervejs indefra mit hjerte gennem de seneste dage- behovet for at dele noget, som virkelig kommer fra et dybt sted inde i mig, som at stå frem mere nøgen end nogensinde før- offentligt.
Det føles så vigtig for, at jeg kan komme videre med mit arbejde og mit livsformål.

For snart et halvt år siden traf jeg den beslutning at få min virksomhed på Facebook.

  • At blive synlig, komme ud af busken, give min mening til kende om dette og hint. Simpelthen at være autentisk helt indefra mit hjerte.
  • At komme frem med det, som jeg tror på og lægger vægt på privat og i min forretning- det har givet anledning til følelsen af glæde og styrke.

Jeg oplever nok egentlig ikke, at der overfor mig selv er kommet så meget nyt, – men det nye er, at der kommer mere ud.

Desuden har jeg fået en fornemmelse af, at mange kan nikke genkendende og måske gøre brug af alt det, som jeg deler- genkende noget i sig selv.

Klik her for at læse mere

En del reaktioner fra mine omgivelser har været meninger som at ”du har vist fået et nyt liv” og “hvordan går det med dit nye liv” andre mere forsigtige med ”spændende” osv osv.
Reaktionerne fra omgivelserne eller mangel på samme….. uanset hvad, så skulle det jo ikke være så betydningsfuld. Det er vel ikke så vigtig, hvad andre siger, mener og tror om mig og mine udtalelser.

Jeg er jo altså den jeg er og sådan er det! Slut prut!

Måske du selv kender det. At give sig mere til kende, at dele sig selv og sine overbevisninger med verden i håb om, at det kan vække genklang og give aha oplevelser derude, og især det, at komme frem med noget, som man ikke har fortalt til ret mange, noget som bare ikke ligner det, som normen og de fleste mener og føler…..ja, og så komme til at føle sig så anderledes…unormal osv osv

Jeg kender det fra mange tidligere perioder af mit liv, følelsen af at ”stikke ud”, være anderledes end de fleste. Give udtryk for det, der er anderledes. Og efterfølgende føle ekstra behov for at blive bekræftet, føle sig elsket, at høre til osv At blive ”ramt” af stor sårbarhed. Det, at åbne sig, give udtryk osv, det betyder nemlig osse, at man bliver meget åben overfor at ”tage ind” fra omgivelserne.

De sidste uger har netop været en sådan periode. Efter måneder med megen udadvendthed, komme ud af busken, dele min hverdag med mange kendte og ukendte via dette medie.

Denne noget mere ”offentlighed” har samtidig (som i så mange andre faser i mit liv) givet mig den følelse af sårbarhed. Behovet for ” at trække følehornene til sig” og så komme frem igen senere….måske også med et lille ønske indeni, ønsket om, at man da bare kunne være ”normal”, være som de fleste, komme til fornuft, og ikke være så forbandet anderledes.!​
Men igen må jeg konstatere: Jeg er mig! Jeg er altså måske ikke som de fleste, er måske unormal osv osv.
Men jeg forsøger i det mindste at forblive autentisk, og jeg lader være med ”at lade som om jeg er noget andet”
Så er det sagt!

Men der kommer mere af mig! Og jeg er kommet frem til, at nu må det briste eller bære. Måske resulterer de næste udsagn om mig selv i, at jeg simpelthen mister nogen, som står mig nær?? At jeg kommer til at opleve afvisning, opleve at ikke høre til, ikke føle sig elsket.

Jeg er kommet frem til, at så må det koste, hvad det koste vil af bekendtskaber/nære venner/familie/klienter osv. For jeg er den, jeg er, jeg tror på det, som jeg tror på, føler for det, som jeg føler for og jeg vil ikke spille skuespil og forsøge ”at være mere normal” end jeg er.
For jeg vil være tro overfor mig selv!

Jeg er nemlig:

-​sådan en, som tror på, at der er en større mening med, at være den man er her på jorden

-​sådan en, som tror på universets kraft, tror på Gud og tror på engle.

-​sådan en, som modtager hjælp ( privat og i mit arbejde) fra universet, fra Gud og fra engle, når jeg ber om det fra mit hjerte.

-​sådan en, som mærker energier, i mig selv og i andre og fornemmer, at få alt det igen, som jeg sender ud.

-​sådan en, som mærker i egen og andres kroppe, hvad tanker og følelser skaber af spændthed/afspændthed samt forårsager af mangel på flow/tilstedeværelse af flow i kroppens energi.

BUM sådan!!
Det var så godt at få alt dette sagt.!

Nu kan jeg arbejde videre med mit livsformål:

– at hjælpe dig til at turde mærke dig selv, dine følelser,

– at hjælpe dig til at stå frem i lyset og skinne, som den du er

– at hjælpe dig til at få givet slip på alt det, som blokerer dig i bare at turde være dig og leve dine drømme

– at hjælpe så mange til et sundere liv, ved at formidle min viden og erfaring mht de mest sunde og selvkærlige valg for dig

Tak fordi du kiggede med her. Det er så dejligt at blive set som den, jeg er.
Kærligst Lisbeth

Lytter du til svarene fra din krop???

Min egen personlige oplevelse.

Mit ben føles som en pakke halvt optøet fars/kødben – stivfrossen indeni men lidt optøet/løs og stadig koldt udenpå!!!

Dette er et lidt længere skriv om en personlig erfaring, som jeg så gerne vil dele med dig.

Hvorfor skal du nu høre dette?

Jo!! Det kan give dig en forståelse for, hvordan jeg arbejder med mig selv og de mennesker, som jeg behandler.

Og måske forståelsen for, hvad det vil sige at lytte til kroppens signaler.

Måske du osse kan bruge noget af det på dig selv i dit liv.

Jeg mærker nemlig i min egen krop, finder svarene mht om jeg skal gøre det ene eller det andet- lytter til den og mærker det, som den vil fortælle.

Klik her for at læse mere

Gennem længere tid, ja når jeg tænker efter så er det flere år- har jeg mærket lidt tilbagevendende småproblemer i mit højre knæ/ben/lyske.
Med min fysioterapeutiske baggrund så har det gennem årene været min overbevisning, at jeg jo skulle løbe og træne/strække ud for at løse problemet.
Selvfølgelig osse slappe benet af/restituere, så jeg blev fit for endnu mere træning og løb.

Ja, jeg gennemførte sågar en halvmarathon på 2 timer og 10 min– med blot min ”almindelige” dagsform- uden ekstra forberedende træning.
Det var så fed en oplevelse undervejs- glæden ved at løbe og gennemføre- jeg blev høj af det.
Højre ben krævede godt nok lidt småpauser, især da jeg havde løbet de 16 km, men så gik det jo på den måde med pauser og løb på skift de sidste 5 km, -jeg tog mig sammen!

Knæet skulle bare gøre det jeg ville have det til!!
Dagene efter var der ikke flere problemer i knæet/musklerne end der plejer at være.
Jeg var på den måde ikke kvæstet og kunne uden problemer gå på trapper mm.

Jeg havde dog nakketræthed efterfulgt af kvalme og opkast lige efter- fra en time efter løbet.
(dette er en helt anden historie, som jeg ikke kommer meget ind på her, men kort: at jeg aftenen forinden løbet havde lovet at servere til en fest, og gjorde det, -overlod dog til andre at servere natmad, så jeg ku tage hjem og sove, men ikke kunne sove og derfor kun fik 3 timers søvn!!! Og så alligevel løb den halvmarathon- uden nogen særlig forberedende træning!!! Og uden at være udhvilet.)

Jeg overhørte min krops signaler så meget !!!
Bare fordi mit hovede og glæden v løb fyldte så meget.

Årene herefter er jeg mere og mere blevet bevidst om, hvad det er min krop fortæller mig. Jeg hører efter!! (Dette lærer jeg jo andre at mærke, klienter, som kommer til mig i behandling)

At mærke rent fysisk, men i den grad osse følelsesmæssigt.!- hvad kroppen fortæller.

At jeg faktisk osse gennem et par år følte, at jeg bød min krop for meget ved at træne 4 hold à 25 pers til Motion og samvær om ugen i Vesthimmerlands kommune, sammen med 3-4 Pilateshold sammen med mindst 15-20 klienter i behandling om ugen (og så osse lige klarede rengøring, indkøb og madlavning, samt renskrivning af faktura i mands firma- alt sammen opgaver, som i sin tid startede i glæde.)

– men jeg tog det ikke alvorligt!!. At der var en stemme i mig, som sagde det var for meget. At det ikke mere gav glæde -det, som jeg havde gang i.

Skulle faktisk hele tiden ”tage mig sammen” ”mande mig op” før hver træningslektion, som ellers var spændende og glædesfyldt, da jeg startede 6 år tidligere.
Men jeg fortsatte, for alle var jo så glade for disse hold og ville stille spørgsmålet: hvorfor skulle jeg nu pludselig stoppe med det??? ( Hovedet -og ikke svar fra kroppen -fik lov at bestemme)
-Og så blev jeg jo osse lige bekræftet i, at det var jeg dygtig til, og at jeg gjorde noget som andre var så glad for og faktisk nok slet ikke kunne leve uden!!?!?

Sideløbende skulle der jo så osse løbes lidt og spilles badminton (selvom min skulder gjorde ondt, så jeg pga smerter ikke sov godt hele ugen efter-men klar til ny seance med badminton næste torsdag!! For det var jo det jeg ville og træning er jo godt….osv osv osv

Men hold nu op nogle svar man kan få ved at mærke efter og lytte til kroppen!!
Først blev alle hold i Motion og samvær sløjfet, dernæst var det badminton jeg droppede, herefter osse alle pilateshold….jeg havde jo allerede gået i 2-3 sæsoner og overhørt beskederne i kroppen om, at nu var det nok!!! Jeg måtte stoppe.

Efterfølgende er der sket så mange flere ting i min krop- jeg kom ud på en rejse-
I mine meditationer/afspændingsseancer/lytten indad i kroppen samt gåture-lange og korte efter hvad kroppen kunne kapere :

Mine arme, skuldre og brystområde samt nakke har gjort ondt, givet nogle ”stik” trækkende smerter/ømhed – jeg har mærket så mange følelser af smerte/sorg, glæde, kærlighed og taknemmelighed- fået åbnet mit hjerte stille og roligt- givet slip i brystparti, nakke og skuldre. Været i træthed, og osse med følelsen af så meget mere energi- skiftevis det ene og andet. Givet efter for det, som jeg mærkede i min krop- behovet for at sige fra og til på områder, hvor jeg nok egentlig bare ”fulgte med strømmen” og ikke tog mig selv og min indre stemme alvorlig.

Følelsen af at stå bedre på mine ben, være til stede i min krop og mine følelser voksede.
At stå i en situation nu, hvor jeg føler jeg skal tage min forretning på nye højder.

Dvs at der skal tages nye skridt- ud af komfortzonen.
Da mærker jeg pludselig og faktisk flere gange i afspænding og meditation, at især mit højre ben føles så meget anderledes end det venstre…oppe fra underliv, lyske og ned gennem hele benet.
Den følelse, at benet på en måde er total frossen – som om energien er blokeret, som hvis benet var amputeret.
Jo mere jeg lytter og mærker benet så småt begynde ”at tø op” – stadig frossen indeni , -så kommer jeg i kontakt med frygt,

At tage et kæmpe skridt, blive mere synlig med den power og kraft, som højre ben og stykket fra underliv gennem lyske står for- en maskulin handlekraft, som jeg total har lukket af for tidligere….
-det giver mig så stor en frygt pludselig….

-Ja, det forplanter sig faktisk til resten af min krop, som osse værker hver gang jeg er i gang med at forberede de nye tiltag og hver gang jeg både i mig selv men osse i mit udtryk overfor omgivelserne- enten får sagt fra eller sat en grænse…

Under gåture, hvor nye ideer og tiltag osse ofte fødes, bliver smerten i benet og frygten aktiveret og der er behov for ro – varme, ro og opblødning, så benet kan hele og kroppen komme i balance og blive helt stabil mhp helt at få kontakt til den jeg er, at få taget disse store skridt!!
At være hele mig! At få meldt klart ud!

Så er det jeg igen spørger dig:

Lytter du til din krops signaler?

Når der er smerter, spændinger og ubalancer- lytter du da til det, som din krop vil fortælle dig?
Det, som dybest inde måske er blevet lukket godt og grundigt nede pga at dit hovede ville eller mente noget andet?

Hvis du kunne tænke dig at blive mere tro overfor det, som din krop fortæller dig samt komme mere i balance, give slip og blive fri –
Fri i kroppen og fri mht hele tiden at være i stand til fuldt ud at være den du i bund og grund er-
I stand til at udfolde dig- blive hel!!

Så tøv ikke med at kontakte mig – Jeg har gået vejen selv- jeg gør det hele tiden og jeg brænder for at hjælpe dig.
Når mine hænder kontakter din krop, dine muskler, sener, nerver og bindevæv eller hvad der måtte kræve berøring, blidt eller vedholdende-
-Så mærker du dig selv og din vejrtrækning påny, din kropsbevidsthed øges og svarene vil komme til dig.

Du vil mærke din sårbarhed-
Din sårbarhed vil blive din styrke!!

Tak fordi du lyttede med her – jeg glæder mig til at høre fra dig.
Kærligst Lisbeth