Fortællinger

1. Kapitel

Aj – vild fantastisk historie jeg fik med fra 2 børn på min skovtur idag.

Se med her – jeg husker den ikke helt ord-ret men fik sådan det væsentligste med. 🙏❤️🧚‍♀️ Og de vidste jo ikke, at jeg gik lige bagved da de snakkede.

Det var 2 lokale drenge – Lukas på ca 10 år og Thor på 5 år. “Hør” med her:

Thor: “jamen det er noget med at konen med hønsehuset – du ved oppe på Egevej – hun har den der røde stol “

Lukas: “rød stol- hvad speciel godt er der ved den”

Thor: “jamen min mor har siddet i den”

Lukas: “ja- og???😳”

Thor: “jamen hver gang hun har siddet i den så er det som om hun gør en masse andre ting end hun plejer at gøre”

Lukas: “ jamen det er vel ikke speciel “

Thor: “jo, for hun siger selv, at hun ligesom kommer mere igang med alt det der er meningen med hende- fremfor at gøre alle de ting som mange har fortalt hende man burde gøre for at klare sig og være godt tilpas og tjene mange penge .”

Lukas: “og hvad godt er der i det- feks for dig? Så tjener hun vel ikke nok penge til at du feks kan få alle de ting du gerne vil ha- eller hva?”

Thor: “jo, det er netop det- vi får mega meget af det som vi faktisk hele tiden ku drømme om og får lov til alt muligt som vi lærer mega meget af- meget mere end henne på skolen altså dengang før corona”

Lukas: “nå, jamen sådan en stol der- sådan en kan man vel bare købe så-eller?”

Thor: “jeg ved det faktisk ikke. Men det helt specielle er, at den faktisk blir “ladet op” på en måde – af hendes kat”

Lukas: “hold da op- det var da smart👍😅- jamen hvad sker der i den opladede stol “

Thor: “ja – nemlig. Mor fortæller bare, at når hun sætter sig i den stol så be’r konen, som sidder overfor hende om at fortælle hvordan det går og hvordan hun har det- og det er mest mor der bare snakker og snakker og så osse det, at bagefter skal mor ligge på en briks ca 20-30 min og faktisk nærmest sove og konen ligger så altså på en madras på gulvet lige ved siden af- altså sover vist nærmest osse på en måde. Nogen gange kan mor så sove flere timer herhjemme bagefter eller er dødtræt- andre gange og næsten hver gang 1-2 dage efter så er hun bare helt vildt fyldt med energi sir hun og altså det er der hun så faktisk begynder at gøre noget helt andet end alt det hun ellers har lært hun burde gøre for at klare sig godt. Pludselig fik vi så råd til meget mere eller der kom tilfældigt nogen med lige det, som vi manglede”

Lukas: “nå, jamen hvad så i den her coronatid- da kan man jo ikke bare komme derop alle mulige forskellige mennesker og sidde i den stol? Skal man så købe en kat som kan lade en stol op derhjemme eller hva?”

Thor: “ nej, ikke nødvendigvis men det er faktisk ret smart – for her i coronatiden er det blevet sådan at man osse bare kan ringe eller skrive- altså og så fortælle en hel masse til konen oppe ved hønsehuset – og så bagefter lægger man sig hjemme de 20-30 min “

Lukas: “nå- smart- sidder konen så i den opladede stol imens? “

Thor: “vistnok nogen gange sir mor men mest ligger hun på den briks ihvertfald de 20-30 min. Og faktisk behøver mor ikke så tit længere som i starten af corona. For når bare hun husker at gøre det selv måske hveranden dag og nogen gange hver dag- så er det ikke nødvendigt at sidde i den stol som katten lader op”

Lukas: “hvordan blir jeres stol så ladet op- og andres altså dem som ikke har en kat- “

Thor: “jamen det viser sig altså at den kat er helt speciel og kun kan oplade stolen, fordi den bare har det så godt og får go mad og hvile og altså får lov at være sig selv og blir kælet med osv- nogen mennesker uden kat- kan opnå det samme feks ved at have skoven eller heste eller hund …. og osse feks andre dyr eller havet feks tæt på- så behøver man ikke lige netop en kat- ser du- det allervigtigste er faktisk vist det der med at sætte sig/lægge sig/ halvsove eller ihvertfald bare ligesom lade som om man ligger på den briks og konen på madras ved siden af- så sker det samme vist- tror nok det er sådan min mor mener. Men du må altså ikke være helt sikker for jeg ved ikke præcis.”

Lukas:” aj, jeg tror godt nok at min mor skal op og prøve at sidde i den opladede stol, for hun snakker hele tiden om, at vi jo nok kan se at man skal gøre dit og dat, som hun har fået fortalt af en eller anden på en skærm, der snakker helt vildt meget selv og siger hvordan mor og vi skal gøre for overhovedet at ku blive til noget eller tjene nok penge. “

Thor: “ja – så skal hun op i den stol- men her i corona kan det godt være at hun kan starte med at skrive eller ringe til konen ved hønsehuset og så blot sidde hjemme og så ligge bagefter. Altså mens konen så osse ligger og altså på briksen “

Lukas: “yeah…..det var virkelig smart. Jeg vil foreslå min mor det og så skal jeg fortælle mere næste gang vi er i skoven”

Thor: “ja, jeg håber virkelig så at din mor så osse vil stoppe med at høre efter alle dem, der hele tiden siger hvad hun skal gøre- for så ved at ligge lidt- så kommer det hele ligesom på en måde til hende og hun har mere tid til at lege og være sjov og osse finde på mange gode ting for os allesammen- bare helt af sig selv”

Lukas: “fedt – det håber jeg virkelig osse vil ske”

Var det ikke lidt en sjov historie- glæder mig sååå meget til næste skovtur hvis jeg møder Thor og Lukas igen og hører hvordan det er gået- høre mere osse om den kone ved hønsehuset Egevej 😀🤩

2. Kapitel

Nå, nu har du mødt Lukas på 10 år og Thor på 5 år.

Skal du høre hvad Lukas nu forleden betroede mig?

Altså han kom på min skovtur- denne gang uden sin ven Thor og derfor måske mere opmærksom på, at jeg osse var der. Lukas var ikke så glad.

Vi kom til at snakke lidt, fordi vi begge to lige så en ræv hurtigt krydse vores sti- det var så sjovt og hyggeligt, men jeg mærkede, at Thor så lige efter blev lidt trist igen.

Så spurgte jeg jo lidt til ham osse for at lære ham lidt at kende.
Thor fortalte næsten som det første, at han havde fået skældud og at de voksne (og osse nogen gange andre børn) altid fortalte ham, at han altså lige sku dæmpe sig (feks når han blev helt vildt glad eller det modsatte meget ked af noget eller vred over et eller andet ) Desuden så glemte han ofte at lyne bukserne helt op, og han kom osse afsted med at glemme at rede sit hår, som så altså strittede ud til alle sider og for sent til skole- det skete jo af og til fordi han gik en ny spændende vej og glemte tiden.

Og så havde mor nu her lige fortalt ham, at han mere og mere lignede oldefar. Og det var han så ked af, fordi alle sagde, at oldefar aldrig havde lært alt det, man skulle gøre for at være “et rigtigt” menneske- en ordentlig mand. Han glemte osse som barn alle disse “vigtige “ ting. Alle syntes han som voksen var lidt tvær, lidt kejtet og faktisk mest egnede sig ude ved dyrene og i haven med blomster osv.

Og der befandt han sig til gengæld osse rigtig mange timer.

Lukas syntes det var rigtig hygligt at være med oldefar feks ude ved hestene og med hunden og katten osv- han lærte Lukas at give dem mad og røgte med halm osv. Men nu var oldefar gammel og ku heller ikke gå så godt, fordi han havde fået en blodprop og var delvist lammet i kroppen. Nu skal du høre livshistorien -denne mand oldefar Rasmus var som barn helt ustyrlig. Ku ikke styre sine følelser- de røg ud på alle de tidspunkter han oplevede dem- desuden så glemte han altid at rede hår, lyne bukser. Alle de voksne havde nok at gøre med at få ham dysset ned og sat på plads og få lært at opføre sig “som det sig hør og bør”!! Hans fristed blev ude i marken og sammen med dyrene og i haven. Sjovt nok var hønsene lige glade for at se ham hver gang- osse selvom han af og til gav dem et lille spark, fordi han ikke synes det hele gik som han ville- hønsene de lagde troligt æg til ham hver eneste dag. Var helt vilde med de madrester og foder og vand han serverede for dem. Det blev han så glad for. Og hunden ville osse altid gerne på tur med ham, selvom han altså osse nogen gange skældte og smældte….var sur.

Der var lige hestene – de gav gerne igen fra samme skuffe- på den måde at forstå, at hvis Rasmus kom og var sur og utålmodig og irriteret (fordi de voksne havde været utilfreds med ham/irriteret og utålmodig med ham ved lektierne feks) så ville hesten bare ikke være med til det Rasmus ville have ham til- feks strittede hesten meget imod, når han ville sætte grimen eller hovedtøj på- før rideturen ud i skoven, men kun når Rasmus ville presse for hurtigt på og ikke var tålmodig. Som ung Rasmus – tjaeh…. det blev virkelig slet ikke lettere- og en ting vidste Rasmus og det var, at han bare sku ud at have fundet sådan en pige ligesom sin mor- og måske som søster, som nok lignede mor lidt mht at “ku være et ordentligt menneske “ altså styre sig selv og sine følelser og osse huske alle de rigtige ting at gøre og at sige – se pæn ud osv……

Historien fortsætter enten i nyt opslag her eller osse kan du gå ind og læse inde på hjemmesiden om nogle timer- så er Rasmus nemlig blevet voksen, og det er såååå spændende at følge med i hvordan det går ham. Altså inden han nærmest som voksen gik i chok- fordi noget frygteligt skete i hans liv…..

3. Kapitel

De sidste dages skovture i regnvejr gav ikke anledning til at træffe hverken Thor eller Lukas. Til gengæld spontane “hej” og lidt småsnakken med lokale borgere. 😉 Mest jo de aller ældste havde kendt denne oldefar Rasmus osse som barn og de noget yngre var jo selvfølgelig bekendt med “hans historie”- jo jo, sådanne “eksempler” havde jo mange gange været på tale sådan lokalt- samt fjern og nær.👍

Nå, men Rasmus blev jo efterhånden en halvvoksen knægt- og mente jo -sådan for det meste da-at have “fået styr på sig selv”. Det gik helt godt med at “ku styre sig” som de voksne kaldte det, når man lærte ikke at reagere uhensigtsmæssigt hvad tidspunkt angik med gråd, vrede og skuffelse over forskelligt og hvad situationer angik. Altså for Rasmus var det virkelig svært at få lært og derfor havde han simpelthen fundet en rigtig go løsning syntes han selv, så ikke det gik galt- For ham var det nemlig allerlettest slet ikke at komme ud med det- ja, han fik altså bare lært at styre det, at holde det hele for sig selv, så det slet ikke kom ud. De voksne roste ham altså osse, fordi han nu var blevet så fornuftig. Og de mente jo da så nok han ville kunne klare sig og måske blive til noget og osse koncentrere sig i skolen osv.

Desuden havde han allieret sig med søster Sofie mht altid at minde ham om at se ordentlig ud- altså få redt håret pænt og huske det med lynlåsen i bukserne og så meget andet han altså ellers osse kunne glemme. På den måde, når de mødte op i familien og forskellige sammenkomster så var de allesammen så glade for ham.

Det værste var så bare, at når det havde gået så godt et stykke tid og han fik så meget ros og de var så glade for ham- ja så kunne det altså hænde at han igen gik hen og ikke fik styr på det igen- det var nemlig altid når han faktisk var allermest glad og fornøjet, optaget af spændende ting og bare følte han var tilpas og rigtig god – ja så gik han hen og “slap sine tøjler” på en måde. Så mistede de virkelig igen håbet for ham og hans fremtid. Ja, de mente måske nok han ku blive til noget med praktiske ting, på landet eller noget håndværk eller lignende, men ikke sådan at blive til noget særligt.

Så blev det virkelig igen svært og han ku ikke falde i søvn bare af frygt for, hvis han sku glemme det hele næste dag og de allesammen igen ville mene og sige han aldrig blev til noget – aldrig vil kunne klare sig. Søster Sofie derimod hun havde virkelig styr på disse ting. Hun var osse rigtig dygtig i skolen og fik gode karakterer og havde osse en drøm om uddannelse osv- det skulle nok lykkes- for det skete nærmest aldrig, at hun ikke bare havde styr på alt det vigtige og på den måde som det rigtigt sku være. Dog kunne det ske, at Sofie derhjemme blev meget ked af noget, men for det meste lod hun det komme ud overfor Rasmus og undgik jo derfor de voksnes indblanding mht om det nu var passende. Overfor Rasmus var det helt i orden – han havde jo altså i forvejen ikke styr på, hvorvidt det nu var passende, og for ham var det allervigtigste at ku trøste hende. Han kendte jo virkelig til det og følte så meget med hende – for ham var det altså bare vigtigt at være der for hende. På den måde klarede hun jo osse altid “at kunne styre det” og ikke “ramme forkert” mht om det nu for de voksne var passende. Det blev nu osse mere og mere sjælden at hun osse overfor ham reagerede- så hun var nok ved helt at have fået det lært rigtigt.

For Rasmus var det jo altså osse ved starten på efterskole samt senere uddannelse med rystende indre at han drog hjemmefra. Bange var han for ikke at ku holde det hele tilbage, så der ville komme noget ud på forkerte måder og tidspunkter, som ikke var passende. Og bange for osse at komme til feks at synge med på nogle sange for var der noget han bare slet ikke kunne -havde han fået at vide- så var det altså at synge. Han var ellers rigtig glad for mange sange- men osse det holdt han inde -for sig selv. Når bare han så osse ville ku huske alt dette fremover.

Han var nu ellers meget vellidt især blandt pigerne, fordi de ofte kunne “få en skulder” at græde ud ved. Dog kunne de altså ikke helt døje, når ikke han fik styr på det med tøj, håret mm. Og de grinede nu osse af ham som de fleste når han ikke ku svare rigtigt eller han opfandt et eller andet som han syns var spændende. Men endelig lykkedes det for Rasmus at finde en Marie, som bare virkelig var en dygtig pige. Og hun var sød og en, som osse altid lige vidste at sige de rigtige ting på de rigtige tider og steder- du ved – faktisk lignede hun søster Sofie.

Nogen gange turde Rasmus slet ikke tro på, at sådan en som Marie ville blive hans kone.
Let blev det heller ikke for nok havde Marie styr på …osv …men hun ville altså bare så gerne, at Rasmus ville sige lidt mere – altså som hun sagde “udtrykke hvad han følte”. Være lidt mere sig selv og sådan ……det var nemlig altid bare hende som gav udtryk for forskelligt.

Det må vi høre senere hvilke udfordringer det gav- og hvordan Rasmus skulle tackle dette.